Her på siden finder du en oversigt over de mest almindelige sygdomme hos kaniner. Og hvis din kanin er blevet syg, kan du finde gode råd til, hvordan den kan blive rask igen.

 

Forebyg gennem god pasning

Du kan forebygge mange sygdomme hos kaniner gennem god pasning sammen med et godt alsidigt foder. Bliver kaninen alligevel syg, er der meget, du kan gøre, inden det kan blive nødvendigt at kontakte en dyrlæge.

 

Diarré eller tynd mave

Diarré eller tynd mave kan forekomme ved foderskift eller andre stresspåvirkninger, for eksempel når en kaninunge bliver solgt og skal vænne sig til nye forhold. Kaninen virker ofte helt ok, og du behøver blot at sætte den på diæt bestående af godt stråfoder (hø, halm) og vand i et par dage. Når du køber en kanin, så sørg for at du får vejledning i, hvad og hvor meget foder, den er vant til. Få lidt af det vante foder med.

 

Coccidiose

Coccidier er en lille parasit, der findes i al kaningødning. Men når der kommer for mange, går det galt. Sygdommen udvikler sig bedst i varme og fugt, og den medfører voldsom diarré hos unger og ungdyr. Gamle kaniner bliver sjældent syge, da deres modstandskraft er større. Specielt hvis mange dyr går sammen, kan sygdommen blive et stort problem. Også indhegninger, hvor der har gået kaniner gennem flere år, indeholder store mængder af smitstof.

 

En del dør af sygdommen. Og kommer de sig, bliver de ofte utrivelig. Forebyggelse er absolut den bedste kur, og den består i god plads, rigelig strøelse og hold fodertrug og specielt vandtrug rene. Lette angreb kan som regel klares med masser af halm, hø og vand i et par dage. Sværere tilfælde kræver dyrlæge.

 

Blød og fedtet afføring

En blød og fedtet afføring forekommer ofte hos kaniner, der fodres med

gnaverblandinger og ikke almindelige kaninpiller. Gnaverblandingerne indeholder ofte majs, solsikker og johannesbrød, hvilket er for fed en kost for kaniner. Bedste kur er at fodre med almindelige kaninpiller, diverse grønt, hø, halm og vand.

 

Snue og forkølelse

Kaninen nyser og nyser, der er måske tydelig enten vandigt eller gult snot i

næseborene. Af og til breder det sig til lungebetændelse. Da kaninen bruger

sine forpoter til at tørre næsen i, ses ret hurtigt tydelige spor af snot på indersiden af forbenene.

 

Forkølelse ses ofte i lukkede fugtige stalde med en dårlig staldhygiejne,

manglende strøelse og så videre. Forkølelse kan smitte, så syge dyr bør

fjernes fra andre kaniner, slagtes eller aflives. Meget højt elskede eller værdifulde kaniner kan forsøges helbredt ved behandling hos dyrlæge, men det skal ske hurtigt efter udbrud.

 

Hvis du strør med halm eller fodrer med hø, der støver, så kan alle kaniner

kortvarigt komme til at nyse, uden at de derfor er syge, men tjek at sådan

noget halm dufter godt, da støv kan være tegn på en dårlig kvalitet.

 

Øjenbetændelse

Af og til kan et øje pludselig løbe i vand. Ofte er det på grund af træk. Nogle racer er mere disponerede end andre. Forsigtig vask med kamillete er ofte nok til at kurere lidelsen.

 

Vildtvoksende tænder

Kaninens tænder vokser hele livet og slibes mod hinanden. Tandfejl er oftest arveligt, men kan også opstå ved fald. Eller hvis en tand brækker ved et uheld.

 

En kanin med vildtvoksende tænder er ude af stand til at æde foder, som den skal bide af. Og når det bliver helt galt, så er den ude af stand til at æde noget som helst.

 

Nogle gange hjælper det, hvis tænderne bliver klippet en enkelt gang.

 

Hvis du har en kanin med vildtvoksende tænder, bør du aflive den. Og du skal lade være med at avler på forældredyr, der har givet unger med tandfejl.

 

Bidsår, rifter og skrammer

Bidsår bør ikke forekomme, idet alle kaniner over 3½ måneder (nogle endda tidligere) skal i bure for sig selv.

 

Rifter og skrammer kan opstå ved uheld. Er de små, behandles de med

Klorhexidin-pudder, der fås i håndkøb på apoteket. Større rifter og skrammer skal du selvfølgelig lade en dyrlæge behandle.

 

Klip kløerne

Ligesom du klipper dine egne negle, skal du klippe kløerne på kaninen med

jævne mellemrum. Nogen kaniner slider dem så meget selv, at det kun er

nødvendig hvert halve år. Hos andre skal du gøre det hver tredje måned.

Klipper du dem ikke, bliver det smertefuldt for kaninen at gå på dem. 

 

Det er let at klippe lyse kløer, hvor du kan se blodåren inde i kloen. Det er

lidt sværere med mørke kløer. Klip cirka fem millimeter fra blodåren. Få

eventuel en erfaren avler til at vise dig hvordan.

og husk kaniner købt hos os klipper vi negle på gratis hele dens liv.

 

Du kan nemt gøre det selv, for eksempel med en lille skævbider eller en

hundeneglesaks. Begynder det at bløde, fordi du er kommet til at klippe for

tæt på blodåren ved et uheld. Eller brækker kaninen en negl ved et uheld,

så er det ikke noget farligt. Hold eventuelt en ren, våd, kold klud på til blødningen standser.

 

Mider

Mider kan komme i pels, i huden og i ørerne. Det ser ofte ud som skæl i

pelsen. Behandling i samarbejde med dyrlæge, eller prøv at spørge en erfaren avler. Men pas på med behandlingen for kaniner kan for eksempel ikke tåle parasitmidlet Frontline.

 

Myxomatose og VHD

Både myxomatose og VHD er sjældne, men alvorlige og dødelige sygdomme. Myxomatose optræder ofte som epidemi i sensommeren og efterårsmånederne. VHD er endnu ikke set i Danmark. Men da den findes både i Tyskland og Sverige, så er risikoen for at se den i Danmark ret stor, da mange importerer kaniner - specielt fra Tyskland.

 

Mere om sygdomme

Du kan læse mere om Myxomatose og VHD på www.kaniner.dk Her kan

du også kan læse om tarmbetændelsen Mucoid Enteropati, der er en alvorlig sygdom, som desværre ikke længere er så sjælden i Danmark.

 

 

Fra folderen "Sygdomme" udgivet af Danmarks Kaninavlerforening. Du kan downloade folderen på www.kaniner.dk

Pleje & Pasning

 

 

Gør den tam

Kaninen kan som kæledyr blive næsten lige så tam som en hund, men dette kræver daglig kontakt og lidt tålmodighed. Væn den til dine hænders berøring og til at blive taget op. Og til at få skiftet strøelse. Undgå hurtige bevægelser.

Kaninen vil ikke udvise den store tillid, hvis man kun ofrer få minutter på den om dagen, når nyhedens interesse er ovre.

 

Fodring

De fleste fodrer kun en gang dagligt. Hunner med unger har ofte brug for at få fyldt vand op 2 gange dagligt. Mange bruger også at give piller Græsningsbure kan bruges i sommermånederne. De bygges med et lærum og ellers med trådvæv, også i bunden. Det er altid en god ide at besøge andre stalde for at få gode ideer.

 

Foder

Det er yderst vigtigt for kaninens trivsel, at den får den rigtige kost. Det, du tilbyder din kanin, skal være af en god kvalitet, samme kvalitet som den mad du selv spiser - med de rigtige vitaminer og altid friskt.

Kaninens kost må ikke ændres pludseligt - men skal ske gradvis enten det er sommer eller vinter. Ellers er der risiko for diarré.

Husk ALTID – sommer som vinter – frisk vand hver dag, rigelig halm og gerne hø. Kaninen har brug for godt halm for at få dækket sit behov for træstof, - godt hø er altid et superfoder. Pas på muggent halm, hø og piller, det er gift for kaninen.

I vintersæsonen kan foderet bestå af rodfrugter, grøntsager, frugt og tørfoder (kaninpiller, halm og hø). Om sommeren kan foderet bestå af diverse grønt, grøntsager, frugt og tørfoder.

Der er udviklet foderblandinger, der er velegnet til kaniner. Foderet indeholder alle de vitaminer, en kanin har brug for. Foderet kan købes hos foderstoffer, detailhandlere og specialbutikker med dyrefoder. Foderblandingerne er et fuldfoder og kan anvendes uden anden kost. 
Gnaverblandinger med lækkerier som majs, solsikker og johannesbrød frarådes, det er for fed en blanding og giver ofte fedtet og blød afføring. Mængden af piller bør afpasses, så kaninen har ædt op et par timer efter fodring, ellers får den for meget. 
Spørg avleren om den normale daglige pillemængde for racen. Som tommelfingerregel kan nævnes at 45 gram piller pr. dag er en almindelig mængde til en voksen Dværg Vædder, 200 gram til en voksen Belgisk Kæmpe. 
Nogen bruger at blande lidt hel eller valset byg eller havre i pillerne.

 

Grov- og grøntfoder

Kaninen kan leve af kaninpiller, men kaninen er fra naturens hånd ikke skabt til kun at æde et kompakt ensidigt pillefoder. Pillerne sørger for, at kaninen får de vitaminer, den har brug for, men derudover trives den med en alsidig kost, - det er langt det sundeste for fordøjelsen og for kaninens velbefindende.

 

På udyrkede områder

Her kan du indsamle en mængde velegnede foderplanter såsom:
Blade og blomster af mælkebøtte, vejbred, røllike, kulsukker, bynke, gåsefod, lucerne, kløver , tidsler, brændenælder, skvalderkål samt græsser af mange forskellige arter. Saml kun planter du kender, lån eventuelt en bog med billeder af de forskellige planter på biblioteket eller find dem på nettet, før du begiver dig ud i naturen.

 

I køkkenhaven findes mange ting, som kan bruges som foder til kaninen. Gulerødder, gulerodstop, rødbedetop, grønærtebælge og selve ærteplanten, bladbeder, solsikkeblade og -stængler, rosenkål, blomkål og broccoli. Jordskokker både blade og stængler, julesalat, kålrabi (kålroer) er også populære afgrøder til både mennesker og kaniner. Derudover er der mange, der dyrker specielle afgrøder til kaninen som f.eks. ru kulsukker og fodermarvkål. Salat, kinakål, hvidkål, spidskål etc. er ikke meget andet end vand, og giver meget let diarre, så pas på kun i meget små mængder, selvom kaninen i hvert fald er helt vild med alm. salatblade. Grønkål er supersundt, men meget stærkt, så pas på, kun i små mængder. 
Særligt sundt for kaninen er krydderurter såsom: Persille, salvie, kommen, hjulkrone, bjergmynte, dild, løvstikke og mange andre. Pærer og specielt æbler spises med stor fornøjelse af kaninen, ligeledes grene fra frugtbuske og frugttræer. Ved frugttræer bør ikke fodres med

grene fra træer med stenfrugt (blommer, kirsebær etc.), da disse indeholder blåsyre. Blade og grene fra birk, ask, fyr, elm, poppel, gran, gyvel og sargensæble er også godt foder og tidsfordriv.

HUSK altid - pluk ikke grønt lige op ad trafikerede veje og vær sikker på, at det ikke er sprøjtet med gift. Sørg for ikke at give mere af grøntfoder m.m. end der er ædt op, inden der fodres igen, ellers skal det smides ud.

Giftige planter

Visse planter er giftige for kaninen. Hundepersille, tidløs, skarntyde, galnebær, sort natskygge, vår brandbæger, guldregn og taksvækster. Fra køkkenhaven bør du undgå kartoffelspirer og rå bønner. Generelt må frarådes at fodre med buske og blomster fra haven. Du må ikke stole på, at din kanin selv undgår disse giftplanter - så undlad at fodre med dem.

Drikkevand

Det er meget vigtigt, at kaninen altid har adgang til frisk drikkevand. Der er ikke saft nok i planter og grøntfoder til at dække kaninens behov for væske. Hun med unger drikker specielt masser af vand. Vandskåle skal ofte tømmes, skylles/vaskes og fyldes med frisk vand.

 

Udstilling

Kaninen skal selvfølgelig være ren og pæn - også på bagbenene og ved kønsdelene. Hvis du for eksempel har trådvæv mellem dine kaniner, kan det være en idé at sætte en plade i, for at de ikke strinter på hinanden.

 

Transport til udstilling Sørg for at have en god kasse til at transportere din kanin i til udstilling. Kassen skal være ren, velstrøet med halm og have en passende størrelse til din kanin. Vær sikker på at kaninen kan få luft under transporten. Det er især vigtigt om sommeren.

 

Husk rene vand– og fodertrug. Ofte står der i annonceringen af udstillingen, hvad der bliver fodret med. Men du kan altid aftale med arrangørerne, at du selv fodrer din kanin.

 

Aflevering af kaninen I annonceringen står der i hvilket tidsrum, du skal komme med din kanin. Kontakt arrangørerne hvis du ikke kan overholde dette.

 

Du sætter selv din kanin i det opstillede udstillingsbur og sætter vand– og fodertrug i buret. Du kan som regel stille transportkassen under buret.

 

Find sekretariatet og aflever bedømmelseskort. Hvis ikke du har sendt ”Anmeldelsesblanket og ejererklæring” ved tilmelding, skal du aflevere den sammen med bedømmelseskort

 

Stambog over kaniner Kaniner kan blive optaget i Danmarks Kaninavlerforenings stambog, når de har været udstillet og bedømt som voksendyr af en uddannet dommer. Spørg om reglerne hos din lokalforening inden udstillingen, og husk at sætte kryds på bedømmelseskortet for registrering.

 

Deltage i udstillinger for racekaniner

De fleste har racekaniner for at kunne deltage i udstillinger. Men du kan ikke bare lige tage kaninen med på udstilling og så forvente, at den klarer sig godt. Du kan selvfølgelig være heldig, at det går godt. Men oftest stiller det krav til avleren at gøre kaninen klar til udstilling.

 

Hvad skal jeg først gøre?

- Du skal være medlem af Danmarks Kaninavlerforening

- Dine kaniner skal være racerene

- Dine kaniner skal være sunde og raske. De må ikke være forkølede eller have misdannelser

- Dine kaniner skal være rene og pæne, så sørg for at de altid har ren halm at gå i

Dine kaniner skal være øretatoverede inden de er ti uger gamle. Kontakt din lokalforening for at få hjælp

- Få ungerne sat i enkeltbure senest når de er 3½ måneder. Så undgår du rifter og bidmærker, der kan ødelægge pelsen, og dermed minimerer du risikoen for hvide hår hos farvede dyr

- Sørg for at dine kaniner følger de anvisninger om vægt, der er for de enkelte racer. Kontakt lokalforeningen eller køb Nordisk Kaninstandard.

 

Udstillinger

Det er lokalforeninger og specialklubber under Danmarks Kaninavlerforening, der holder udstillinger. Udstillingerne bliver annonceret under foreningsmeddelelser i Tidsskrift for Kaninavl med angivelse af tid og sted for afholdelse, hvilke klasser der kan udstilles i, tilmeldingsfrist, kontaktperson og prisen per udstillet kanin (stadepenge). Annonceringen sker oftest et par måneder før udstillingen.

 

Bedømmelsen sker af uddannede dommere, som bedømmer efter Nordisk Kaninstandard. Det er arrangørerne, der bestiller dommerne.

 

Anmeldelsesblanket og bedømmelseskort

Tilmelding til en udstilling sker gerne en til to uger før udstillingen. Enten via en online tilmeldingsformular eller ved at skrive/ringe til en kontaktperson for udstillingen. Om det er det ene eller anden måde, du skal tilmelde, kan du læse om i annonceringen i Tidsskriftet.

 

Når du kommer med dyrene til udstillingen, skal du have udfyldte bedømmelseskort med på dine kaniner. Du kan købe bedømmelseskort på Danmarks Kaninavlerforeningens salgskontor og ved enkelte lokalforeninger. Få hjælp hos din lokalforening til at udfylde kortene.

 

Klargøring til udstilling Sørg for at dine kaniner er vant til at komme ud af buret. Lad dem jævnligt sidde på et tæppe på et bord. Denne form for træning er guld værd i den sidste ende, da en medgørlig kanin gør dommeren glad.

Tjek om ørerne er rene - også i bunden. Tag en vatpind med lidt madolie og rens eventuel voks og snavs væk.

 

Kløerne skal være nyklippede. Klip kløerne fem millimeter under blodåren. Til mindre racer kan du sagtens bruge en almindelige klosaks til kæledyr eller en tre-i-en. Ellers brug en skarp skævbider eller knibtang. Men pas på du ikke rykker kloen af.

 

Kig efter farven på hver klo. Det er kun hvide dyr, der må have hvide kløer. Det er forbudt at farve kløer.

 

Har du farvede kaniner, skal du kigge efter hvide hår. Du kan fjerne enkelte hvide hår med en pincet. Det er forbudt at farve pelsen, så har du en kanin med mange enkelte hvide hår eller større pletter, så lad være med at udstille den. Du kan alligevel ikke bruge den til avl, da hvide hår ofte er arveligt

 

Kig tænderne efter. Kaninen slider normalt selv sine tænder, så de sidder pænt overfor hinanden. Men skæve tænder fra arv eller skade gør, at kaninen ikke bliver bedømt. Skæve tænder er dyrplageri, og du bør aflive kaninen.

 

Få vejet kaninen. Vægten skal du skrive på bedømmelseskortet.

 

 

 

Hvis man henholdsvis kastrerer og sterilisere begge parter, så kan de i nogle tilfælde gå sammen. Ellers tilrådes det, at man har et stort bur, som er delt i midten med tråd, så de kan se hinanden, snuse til hinanden, slikke hinanden, ligge tæt, men de kan ikke skade hinanden. Ofte kan man lade dem være sammen et neutralt sted, hvor ingen af dem føler, at det er deres territorium. Helt generelt kan det ikke tilrådes, at have flere voksne kaniner til at gå sammen, da den ene ofte vil dominere over den anden. Derudover gør det det også sværere at få dem tamme.

 

Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Kaninen går drægtig i 30-34 dage og får 2-10 unger. Få dage før fødslen – tidspunktet varierer – samler hunnen halm sammen til rede og forer den med pels fra sit maveskind. Hunnen behøver normalt ingen hjælp til at føde. Ungerne bliver født nøgne, blinde og totalt hjælpeløse. Ungerne dier kun 1-2 gange i døgnet, mælken er federe og mere næringsrig end piskefløde. I løbet af få dage vokser pelsen ud, og ca. 12 dage gamle åbnes øjnene. Ungerne forbliver i reden til de er 2-3 uger gamle, og de kan med det samme, de kommer frem, æde det samme som hunnen. Ungerne bør være mindst 5 uger, gerne 7-8 uger, inden de tagesfra hunnen og kuldsøskende, og mindst 8 ugerfør de sælges.

 

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Som hovedregel kan man sige, at en kanin, der ikke æder, er syg. Syge kaniner sidder stille og virker uinteresserede, de kan ofte blive lidt strithårede, de får matte øjne og sidder og trykker sig lidt sammen/skyder ryg. I det følgende nævnes de mest almindelige sygdomme. Tarmbetændelse forårsaget af forkert fodring eller infektion med snyltere. En let diarre eller forstoppelse kan ofte klares ved hjælp af diæt bestående af hø og vand altså uden tilskud af kaninpiller. Hvis det fortsætter bør man gå til dyrlæge med kaninen. Lungebetændelse, hvor kaninen bliver meget kortåndet og med snot fra næ- seborene. Kaninen skal til dyrlæge hurtigst muligt, hvis den skal reddes. Tænderne på kanin sliber sig selv op mod hinanden, men nogle kaniners tænder vokser vildt på grund af en arvelig defekt eller en skade. Da tænderne vokser meget hurtigt, vil de på kort tid kunne genere kaninen voldsomt, og den vil blive ude af stand til at æde noget, der skal bides i. Er man i tvivl, bør man gå til dyrlæge med kaninen for at få kontrolleret tænderne. Klistret afføring er ofte forårsaget af, at kaninen bliver fodret med gnaverblandinger, køb nogle alm. Kaninpiller til den, og problemet er løst.

 

Fuldvoksen størrelse Kaninens størrelse som fuldvoksen varierer fra race til race. Den største race, Belgisk Kæmpe, kan veje op til 10 kg, den mindste race, Hermelin, vejer ca. 1 kg.

 

Forventet levealder Kaniner bliver for de flestes vedkommende 6-8 år.

 

Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold Kaninen er et meget renligt dyr. Såfremt den går rent og tørt, holder den sig selv ren. De langhårede kaninracer kræver dog pelspleje med en børste. Angorakaninen skal klippes hver 3. måned. Kløer bør klippes med 3-6 måneders mellemrum. Få en, der kan, til at vise dig det første gang. Kaninen kan uden problemer stå ude i bur i selv den strengeste frost, hvis bare den har et godt lag tørt halm, og der ikke er træk. Derimod har kaninen svært ved at klare sol og høje varmegrader. Den skal altid kunne finde skygge, og dens bur må ikke være i direkte sol. Der bør gives rent halm i buret næsten hver dag, og der bør ofte muges ud, både af hensyn til kaninen og for at undgå flueplage om sommeren.

Sociale behov Kaniner er både sociale dyr og meget territoriebevidste. I naturen lever de mange sammen, men på et stort område, hvor de kan komme væk fra aggressive artsfæller, kan have hver sit bosted osv. Hankaniner vil dominere over andre hankaniner, så han kan være den, der parrer hunnerne, og dominansen kan resultere i alvorlige slåskampe, i værste fald med dødelig udgang. Hunkaniner vil have rede og unger i deres egne private huller, deres slåskampe kan blive lige så alvorlige. Han og hun sammen vil resultere i unger en gang om måneden. De forhold, vi byder dem i små bure og små udendørs anlæg, kan ikke sammenlignes med den frie natur. Som små unger går de fint sammen, men allerede i 8 ugers alderen kan det gå galt. Hvis ikke før, så går det galt, når de som voksne kommer i brunst.